Guide til Anbringelser

Oprettet den 2025-05-02
World Parents

1. Indledning

En anbringelse uden for hjemmet er en meget indgribende beslutning, som træffes, når barnets trivsel, udvikling eller sundhed er alvorligt truet. Det kan være midlertidigt eller varigt og ske med eller uden forældrenes samtykke. Denne guide giver dig overblik over rettigheder, procedurer og muligheder for støtte og klage.

2. Hvad er en anbringelse?

Definition:
En anbringelse betyder, at et barn eller en ung midlertidigt eller længerevarende flytter fra hjemmet og bor på fx:

  • Plejehjem eller plejefamilie

  • Døgninstitution

  • Netværksanbringelse (hos fx bedsteforældre)

Formålet er at beskytte barnet og give trygge rammer for udvikling og trivsel.

3. Lovgivning og myndigheder

Relevant lovgivning:

  • Barnets Lov (pr. 1. januar 2024)

  • Forvaltningsloven

  • Retssikkerhedsloven

  • FN Børnekonventionen

  • Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Centrale myndigheder:

  • Kommunens Børn- og Familieafdeling

  • Børn- og unge-udvalg (ved tvangsanbringelser)

  • Ankestyrelsen (klagemyndighed)

Hovedprincip:
Alle beslutninger skal tage udgangspunkt i barnets bedste (§ 4 i Barnets Lov).

4. Hvornår kan et barn anbringes?

Et barn kan anbringes, hvis:

  • Barnets trivsel, sundhed eller udvikling er i fare

  • Forældrene ikke magter omsorgen

  • Der er alvorlig mistrivsel, misbrug, vold, overgreb, psykisk sygdom eller omsorgssvigt

Frivillig anbringelse:

  • Baseret på aftale mellem kommune og forældre

Tvangsanbringelse:

  • Ved modstand fra forældrene – skal besluttes af Børn- og unge-udvalget

  • Kræver grundig børnefaglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse)

5. Hvordan foregår en anbringelse?

  1. Kommunen laver en børnefaglig undersøgelse (§ 50)

  2. Forældre og barnet inddrages i undersøgelsen

  3. Der udarbejdes en handleplan

  4. Der vælges anbringelsessted (efter behov, alder og relationer)

  5. Kommunen træffer afgørelse

  6. Ved tvang → sagen går til Børn- og unge-udvalget

6. Rettigheder ved anbringelse

Både barnet og forældrene har rettigheder, fx:

  • Ret til at blive hørt

  • Ret til samvær og kontakt (med mindre retten begrænser det)

  • Ret til støtteperson

  • Ret til aktindsigt

  • Ret til at klage over afgørelser

Barnet har som udgangspunkt ret til at bevare kontakten til søskende og familie.

7. Klage og retssikkerhed

Du kan klage over:

  • Selve anbringelsen

  • Anbringelsesstedet

  • Samværsbeslutninger

  • Begrænsninger i kontakt

  • Ændringer i handleplanen

Klageinstanser:

  • Kommunen – første instans

  • Ankestyrelsen – uafhængig myndighed

  • Børn- og unge-udvalget – ved tvang

  • Domstolene – ved domstolsprøvelse

Frist for klage er typisk 4 uger efter afgørelsen.

8. Gode råd til forældre

  • Samarbejd med kommunen så vidt muligt

  • Bed om en støtteperson

  • Vær aktiv i handleplansmøder

  • Dokumentér kommunikation og aftaler

  • Vis barnet stabilitet og kærlighed – selv under anbringelse

  • Søg juridisk rådgivning hvis du føler dig overhørt

9. Hvad sker der efter anbringelsen?

Kommunen skal løbende vurdere, om barnet fortsat har behov for at være anbragt.
Muligheder efter anbringelsen:

  • Hjemgivelse med støtte

  • Fortsat anbringelse til barnet er myndigt

  • Efterværn (særligt for unge 18-23 år)

Barnet har ret til en overgangsplan og støtte til at klare voksenlivet.

10. Links og hjælp

🔹 Familieretshuset – www.familieretshuset.dk
🔹 Ankestyrelsen – www.ast.dk
🔹 Barnets Lov (2024) – www.retsinformation.dk
🔹 Social- og boligstyrelsen – vejledninger om anbringelse
🔹 Foreningen Far - www.foreningenfar.dk
🔹 Fars Retshjælp - www.farsret.dk
🔹 TagDetSomEnMand - www.tagdetsomenmand.dk